Logos Multilingual Portal

Select Language



François Duc de La Rochefoucauld (1613 - 1680) 

French classical author. His Maximes (1665, fifth enlarged edition 1678) are terse, highly polished observations on human nature, which undermine the concept of disinterested virtue and the power of the will depicted by Corneille in his plays. La Rochefoucauld substitutes a pessimistic picture of man in which subconscious self-love lies behind every action. His views reflect the changing moral climate of the later 17th century, also seen in the work of Mme de La Fayette.

den bedste måde at dupere sig selv på er at tro, at man er bedre end andre
den, der ikke er i stand til at elske, er endnu mere ulykkelig end den, som ikke elskes af nogen
der findes ikke en lidenskab, hvor egenkærlighed hersker med så megen styrke som i kærligheden, altid er vi meget mere tilbøgelige til at ofre vor elskedes fred end til at miste vor egen
det er mere skamfuldt ikke at stole på sine venner end at blive bedraget af dem
for travl til at gengælde en tjeneste er tegn på utaknemmelighed
i venskab som i kærlighed gør uvidenhed ofte lykkeligere end viden
kun til store mænd hører store fejl
ofte gør vi gode gerninger for senere ustraffet at kunne gøre noget ondt
vi er allesammen stærke nok til at holde andres ulykker ud
vi glemmer nemmere egne fejl, som kun vi selv kender
vi ville skamme os over vore gode gerninger hvis andre vidste hvad der lå bag dem